Romantikken

Den romantiske periode inden for litteratur, kunst og kultur opstod som reaktion på oplysningstidens dyrkelse af det rationelle og fornuftsbetonede. Individet stod i centrum, og vægten lå på dets følelser og stemninger. Under indflydelse af filosoffer som I. Kant, F. von Schlegel, F.W.J. von Schelling og Rousseau var de vigtigste temaer i litteratur og billedkunst fascination af det sublime, den besjælede natur hvori alting har del, atmosfæriske landskaber foruden barndommen, det mystiske, tidligere tiders storhed samt det kunstneriske geni.

Romantikken defineres mere af holdning end af form og stil, og romantisk litteratur og billedkunst har mange forskellige udtryk. Fælles er en følelse for uendelighed samt kræfter, der overskrider fornuftens grænser. Romantikken drejer sig om ånden i naturen, og i Bakkehuset var det især Kamma Rahbek, der interesserede sig for den og de unge, romantiske digtere og kunstnere. På samme tid holdt Knud Lyne Rahbek hele livet fast i sin ungdoms tanker fra Oplysningstiden om frihed og fornuft, så hjemmet i Bakkehuset kombinerede de store kulturelle, idéhistoriske strømninger i tiden, der i Danmark også benævnes guldalderen.