bestil en omvisning

Bakkehuset tilbyder forskellige omvisninger både i museets permanente udstilling, i Kamma Rahbeks romantiske have og i særudstillingen på museets 1. sal. Vi tilpasser også gerne omvisningernes indhold efter jeres behov.

Der kan især i sommerhalvåret være stor efterspørgsel, og derfor anbefaler vi, at man booker sin omvisning i god tid.

Større grupper, som ønsker at besøge museet uden bestilling af en omvisning, bedes også melde deres ankomst i god tid i forvejen på mail: .

 

Omvisninger i museet og haven

Omvisningerne varer typisk 60 minutter, og der kan max være 25 personer per omvisning. Bestil din omvisning på tlf. 33314362 eller send en mail til

Prisen for omvisninger i museets åbningstid på hverdage er 500 kr. plus entré.
Prisen uden for museets åbningstid og i weekenden er 600 kr. plus entré.
Bemærk at museets åbningstider skifter sommer og vinter. Læs mere om åbningstiderne her.
Omvisningerne kan med fordel suppleres af et besøg Bakkehusets orangeri, hvor der sælges kaffe, kage, vin og frokostanretninger. Læs mere om orangeriet og muligheden for at bestille bord her, og tjek orangeriets menukkort ud.

 

Omvisninger i Søndermarken

Bakkehuset står også for omvisninger i den nært beliggende park, Søndermarken, for private grupper. Her kan man høre om Søndermarkens tilblivelse og om den romantiske havestil og om Adam Oehlenschlägers særlige forhold til Søndermarken. Undervejs kigger vi nærmere på de mange små, genopførte bygninger i parken. Mødestedet for omvisningen i Søndermarken er Bakkehuset. Husk godt fodtøj.

Prisen for omvisninger i Søndermarken er i åbningstiden 500 kr., og uden for åbningstiden 600 kr. Omvisningen i Søndermarken giver også adgang til Bakkehuset, og derfor skal entré til museet iberegnes prisen.
Omvisninger i Søndermarken kan bestilles på mail: , eller på tlf. 33314362.
I sommerhalvåret holder Bakkehuset faste, åbne omvisninger i Søndermarken, som annonceres løbende i vores kalender.