museet 5

Bakkehuset er et museum for guldaldertidens litteratur og kultur, som sammen med den omkringliggende have giver et autentisk indblik i 1800-tallets livsformer. Museet er centreret omkring ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek, som ejede huset fra 1802 til 1830. I deres tid fyldtes Bakkehusets stuer med samtaler om kunst, litteratur, filosofi og videnskab, og koryfæer som H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, H.C. Ørsted, B.S. Ingemann, J.L. Heiberg samt mange flere er kommet her.

Bakkehusets permanente udstilling viser Kamma og K.L. Rahbeks genskabte lejlighed med mange af deres møbler samt genstande med tilknytning til de litterære personer, som kom i hjemmet i deres tid. Et af museets rum er indrettet som bibliotek med blandt andet K.L. Rahbeks egne bøger og både bogsamlingen samt Bakkehusets øvrige er søgbare digitalt.

Læs mere om samlingerne her, tjek museets åbningstider ud, eller kontakt os med henblik på bestilling af omvisninger for private grupper eller undervisningsforløb til skoler.

museet 9

museet 3

 

Arbejdsvaerelse