husetshistorie

Bakkehuset har rødder tilbage i 1620-erne, og dele af den nuværende bygning anses for Frederiksbergs ældst bevarede. Navnet henviser til beliggenheden på Valby Bakke, der er Københavnsområdets største. Oprindeligt hørte Bakkehuset under Københavns Ladegård, der leverede landbrugsprodukter til Københavns Slot. Hurtigt blev det dog traktørsted og landevejskro, idet landevejen fra Roskilde dengang løb igennem Valby og lige forbi Bakkehuset ind til København. Huset var i mange år en fritliggende, firlænget gård.

I midten af 1700-tallet blev huset ejet af landets statsminister, greve Johan Ludvig Holstein, der var ophavsmand til idéen om at flytte landevejen op forbi Frederiksberg Slot på Valby Bakke med fortsættelse videre i Vesterbrogade ind mod byen. Flytningen af vejforløbet betød, at der senere ikke kunne drives kro, og i stedet blev Bakkehuset lejet ud til sommergæster som enkeltværelser og mindre lejligheder. Netop som sommergæst havde Knud Lyne Rahbek boet i huset, før han i 1787 valgte at bosætte sig her permanent.

I 1798 giftede Knud Lyne Rahbek sig med Kamma Heger, og i 1802 købte de huset og flyttede fra en lille 1.sals lejlighed i sydfløjen til den større stuelejlighed i østfløjen, hvor der nu er indrettet mindestuer og museum. Læs mere om ægteparret Rahbek. Resten af huset lejede de fortsat ud, og det tilhørende jordstykke på syv tønder land anlagde Kamma Rahbek som romantisk have. Ægteparret Rahbek boede i Bakkehuset til deres død i henholdsvis 1829 og 1830. Se billeder fra museet og læs om lejlighedens indretning på Rahbekkernes tid.

Bakkehuset blev fortsat lejet ud til sommergæster fra København efter Rahbekkernes tid. Således har fx historikeren Troels-Lund, digteren og kritikeren Johan Ludvig Heiberg og skuespillerinden Johanne Luise Heiberg samt digteren N.F.S. Grundtvig beboet huset i 1840-erne. Det blev i 1855 købt af Comitéen til Oprettelse af Helbredelsesanstalt for idiotiske, svagtsindige og epileptiske Børn, der opførte den større nabobygning og i perioder benyttede det gamle Bakkehus til bl.a. funktionærbolig.

Kort før år 1900 var åndssvageanstalten flyttet fra Bakkehuset. De to tilbageværende fløje var meget forfaldne, så en litteraturhistorisk udstilling i 1903 søgte at genopvække interessen for Bakkehuset, men alligevel var huset efterfølgende truet af nedrivning. Man nedsatte derfor en komité med det formål at erhverve og istandsætte bygningerne for at indrette mindestuer for ægteparret Rahbek og den kreds af store personligheder, der havde haft deres gang i huset. Læs mere om personkredsen.

Med støtte fra offentlig og privat side lykkedes det at leje hovedfløjen og her i 1925 åbne De Rahbekske Mindestuer, og i 1935 blev begge fløje samt en lille rest have købt og skænket til Frederiksberg Kommune af historikeren Louis Bobé og hustru. Museumsinspektør ved Nationalmuseet Tove Clemmensen nyindrettede i 1950-erne Bakkehuset ud fra oplysninger fra Rahbekkernes samtid. Således giver interiøret med møblering, vægfarve og gardinophæng et autentisk og stemningsfuldt indtryk af, hvordan livet formede sig i Bakkehuset i begyndelsen af 1800-tallet. Læs mere om museet.

siluetter

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.

Hvis du bruger dette site, accepterer du brugen af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

historie1

historie2

historie3