Johan Thomas Lundbye 1841

Frederiksværk i påsken, malet af Johan Thomas Lundbye i 1841

Guldalderen er en periode i dansk ånds- og kulturliv fra 1800 til 1850, hvor kunsten og kulturen oplevede en enorm opblomstring. Set med nutidens øjne virker perioden ofte lys, rig og harmonisk, men ser man på den økonomiske, politiske og sociale virkelighed i begyndelsen af 1800-tallet, så var det en spændingsfyldt tid. I 1801 oplevede danskerne et stort militært nederlag til englænderne og landet mistede sin stærke flåde. København led store tab under det engelske bombardement af hovedstaden i 1807, den danske stat gik bankerot i 1813 og Norge opnåede selvstændighed fra Danmark i 1814. Fra at have været et stort rige, oplevede landet at blive kraftigt reduceret i løbet af guldaldertiden.
Trods modgang i begyndelsen af perioden nåede kreativiteten nye højder inden for videnskab, kunst, kultur og filosofi, især under inspiration fra den tyske romantik. Det københavnske borgerskab havde midler til at støtte kunsten og kulturen, og mange kunstnere rejste ud i Europa for at hente inspiration og udvikle det hjemlige kunstmiljø.

 

guldalder romantikken

Norsk Vandfald, malet af Jacob Mathias Calmeyer i 1826

Malernes guldalder

Inden for billedkunsten knyttes guldalderen især til kunstner og professor på Kunstakademiet Christoffer Wilhelm Eckersberg. I 1820’erne skete der et stort opsving i det kunstneriske miljø i Danmark og København blev et egentligt kunstcentrum efter europæisk målestok. Eckersberg dyrkede landskabsmaleriet og han havde et særligt rationelt kunstsyn. Blandt Eckersbergs elever var toneangivende kunstnere som: Wilhelm Bendz, Christen Købke, Martinus Rørbye, Constantin Hansen og Wilhelm Marstrand. I Rom havde billedhuggeren Bertel Thorvaldsen etableret et værksted og hjem, og her samledes de danske kunstnere, når de valfartede til Italien for at hente inspiration. Inden for musikkens verden var komponister som J.P.E. Hartmann, H.C. Lumbye og Niels W. Gade fremtrædende og balletmesteren August Bournonville udviklede en dansk ballettradition.

 

Henrich Steffens og Adam Oehlenschläger

Portrætstatuette af digteren Adam Oehlenschläger og tegnet portræt af den tyske filosof Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling

 

Digternes guldalder

Omkring år 1800 fik de gamle forestillinger en ny fortolkning blandt de tyske romantikere digtere og filosoffer. For dem skulle poesien gennemtrænge verden, mennesket skulle være i harmoni med altet, og kunst og videnskab skulle genspejle ånden. Inspireret af tyske digtere introducerede videnskabsmanden Henrich Steffens i 1801 romantikken for et dansk publikum, og digteren Adam Oehlenschläger begynder umiddelbart efter at omsætte den romantiske filosofi til dansk digtning. Oehlenschläger blev en stor inspirationskilde for den nye generation af unge danske forfattere. Udover Oehlenschlägers navn knyttes guldaldertiden også til andre berømte danske forfattere som B.S. Ingemann, N.F.S. Grundtvig, Johan Ludvig Heiberg og H.C. Andersen - skaberen af den moderne eventyrtradition. Videnskaben og filosofien blomstrede med fysikeren H.C. Ørsted og filosoffen Søren Kierkegaard. H.C. Ørsteds navn blev først og fremmest knyttet til den internationale videnskabshistorie, idet han opdagede elektromagnetismen i 1820.

Guldaldertiden falder sammen med en generel drejning mod det national inden for kunst og kultur, og kunsten blev i stigende grad medvirkende til at opbygge en dansk national identitet. Dyrkelsen af historiske emner, landskabet, nordisk mytologi og folkedigtning blev vigtige inspirationskilder for de danske guldalderdigtere og omkring 1819 skrev Adam Oehlenschläger den danske nationalsang, Der er et yndigt land.

Guldaldertiden har stadig i dag stor betydning for dansk kultur og litteratur. H.C. Andersens eventyr opnåede international anerkendelse allerede i hans samtid og i dag er de oversat til 150 sprog. Adam Oehlenschlägers digtning skabte grobunden for en litterær tradition, som levede meget længere end ham selv.

 

H.C. Andersen

 Portræt af forfatteren H.C. Andersen