Tjenere og køkkenassistenter søges til Bakkehusets orangeri

Bakkehusets orangeri søger 2 engagerede medarbejdere til frokostrestaurant.

Fra påske til september serverer vi sæsonaktuelt smørrebrød i nyfortolkning i høj råvarekvalitet, dertil hjemmebrygget snaps, øl fra mikrobryggeri og naturvine. Derudover har vi et udvalg af kager, der serveres med nyristet kaffe fra mikroristeri. Orangeriet er placeret midt i et stemningsfyldt, historisk haveanlæg, som er del af Bakkehuset. Bakkehuset er et museum for dansk guldalder, og det dækker den litterære og kulturhistoriske periode fra 1780 til 1830. Som ansat i orangeriet skal du have lyst til at svare på spørgsmål om Bakkehusets historie og være med til at skabe en helhedsoplevelse for gæsterne.

Orangeriet åbnede i 2017 og har hurtigt markeret sig som en af Danmarks bedste museumscafeer med særdeles gode anmeldelser i bl.a. Politiken. Ud over a la carte frokost servering tager Orangeriets personale del i afviklingen af flere forskellige kulturelle arrangementer. Læs mere her på hjemmesiden.

Kok/køkkenassistent:

I køkkenet søger vi en kok/ køkkenassistent ca. 20 timer ugentligt med arbejde hver anden weekend. Opgaverne vil primært bestå i køkkenproduktion, tilberedning og anretning af mad, arrangement- og selskabsafvikling samt rengøring.

Vi søger en kompetent kollega som:
* har relevant brancheerfaring
* har en høj hygiejnisk standard
* er selvstændig
* er kvalitetsbevidst
* er mødestabil

Tjener:

Til inden- og udendørsservering søger vi en tjener på fuld tid, med ansvar for restauranten, drikkevarer, rengøring, lager, pant og affald. Du skal være tovholder ift. forberedelser af events og arrangementer herunder opstilling, opdækning, afvikling og efterfølgende af-og oprydning.

Vi søger en kompetent kollega som:
- har et højt fagligt niveau
- har kendskab til og interesse for vin og øl
- har erfaring med personlig og professionel a la carte servering
- har udpræget ordenssans
- er mødestabil
- er smilende og imødekommende - også når der er travlt

Ansøgninger sendes i én samlet pdf el. word fil til . Ansøgningsfrist: 27. februar 2019 kl. 12.00.

Vi tilbyder:

Ansættelse fra 15. april til 31. august 2019.
Fortrinsvis arbejde i dagtimerne, der kan forekomme aftenarbejde i forbindelse med arrangementer og selskaber.

Bakkehuset er en del af Frederiksbergmuseerne, som derudover består af Cisternerne, Møstings Hus, Storm P. Museet og Alhambra - Museet for humor og satire. Læs mere på frederiksbergmuseerne.dk.

For yderligere spørgsmål kontakt køkkenchef Fie Berlin på eller tlf. 28 18 28 63