Bakkehuset er et guldalderhjem med fokus på salonkultur, litteratur og kunst - dengang og nu

I de første årtier af 1800-tallet summede Bakkehuset af liv og samtaler hos ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek. Ægteparret ejede stedet fra 1802 til 1830 og i den periode åbnede de deres hjem for tidens forfattere, meningsdannere og videnskabsfolk. I museet kan man i dag opleve stemningen fra den danske guldalder i Rahbeks autentisk indrettede hjem og bl.a. gå på opdagelse i H.C. Andersens eventyr.

Museet og den omkringliggende have giver et autentisk indblik i 1800-tallets livsformer, stemning og indretning, og under et besøg i Bakkehuset får man en sanselig oplevelse af en de mest centrale perioder i den danske kulturhistorie - guldalderen. I ægteparret Rahbeks tid kom koryfæer som H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, H.C. Ørsted, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, Johan Ludvig Heiberg og mange flere i hjemmet. De bidrog alle på hver deres måde til stedets unikke stemning og historie. Ægteparret Rahbek skabte et socialt liv i deres hjem. I dagligstuens intime rammer blev der skabt rum for store tanker, fællesskab og kreativt samvær. I dag genopliver vi dette liv på Bakkehuset gennem nutidsspejlinger af den historiske tid og ånd. Bakkehuset er derfor et samlingssted for tidens store spørgsmål, sociale aktiviteter og nye fællesskaber.

 

Bakkehuset for børn og voksne - historier og eventyr

Museets permanente udstilling i stueetagen er indrettet som på Rahbeks tid med mange af ægteparrets møbler og andre personlige genstande, som har tilhørt de berømte, litterære gæster. Ud over ægteparrets dagligstue og havestue kan man opleve Knud Lyne Rahbeks arbejdsværelse, ægteparrets køkken med ildsted og biblioteket. I 2020 er der blevet indrettet en særlig familieafdeling kaldet "Eventyrakademiet", hvor man kan opleve guldaldertidens største forfatter, H.C. Andersen. Andersens berømte og elskede eventyr er her fortolket i en scenografisk totalinstallation, hvor børn kan være med til at skabe deres egne eventyr igennem forskellige værkstedsaktiviteter.

 

Nutidige reflektioner af guldaldertidens ånd og historie

I museets nyindrettede 1. sal genspejles tankerne, stemningen og ånden fra 1800-tallet i moderne former. Her kan man opleve skiftende udstillinger, skabt i samarbejde med lokale kunstnere og borgere, og her finder oplæsninger, workshops, foredrag, seminarer, langbordsmiddage og meget andet sted. Her skabes nye fællesskaber, udveksles tanker og gives rum for kreativt samvær på samme måde som i Kamma og Knud Lyne Rahbeks dagligstue for 200 år siden.

Følg med i vores aktiviteter her.

museet 5

 

Salonkultur i dagligstuen

”her var unegtelig Bakkehusets midtpunkt, - Det Rum, der mere end Rahbeks Studerekammer – idet mindste i de senere Aar – gjorde Bakkehuset til en literair Celebritet.”

Sådan skriver forfatter, folkemindesamler og kunsthistoriker Just Mathias Thiele (1795-1874) om Bakkehusets gule dagligstue med det karakteristiske bord, hvor guldaldertidens personligheder samledes. Sammenkomsterne i Hjørnestuen kunne udvikle sig til litterære seancer, hvor man lejede med klassiske tekster og jonglerede med rim, vers, form og indhold. Rundt om bordet gav man hinanden med- og modspil, og unge romantiske digtere læste op af deres værker, inden de blev udgivet. Når man mødtes for at diskutere, læse op, lytte og give kritik opstod et mangfoldigt kreativt og engagerende fællesskab ikke alene omkring kunst, men også om naturvidenskab og samfundsforhold generelt.

Men Hjørnestuens bord blev ikke kun brugt af gæster på visit. Her sad Kamma Rahbek i løbet af dagen og skrev breve, tegnede, malede, fremstillede sine berømte æsker eller arbejdede med blomster fra hendes omkringliggende have. Indimellem måtte materialerne vie pladsen for te med kandis, syltetøj og julekage og senere en mindre middag. Maden understøttede fællesskabet - skabte ro og samhørighed.

Kamma og Knud Lyne Rahbek tilhørte det københavnske borgerskab, men livsførelsen i Bakkehuset var relativt beskeden og uden overflod. Nærvær, venskabeligt drilleri og nærende dialog var i stedet karakteristisk for selskabslivet i hjemmet. Enkelheden var dels et spørgsmål om økonomisk nødvendighed, men blev også tilstræbt som idé af ægteparret Rahbek.
Store dele af dansk kulturliv fandt sted i folks private hjem i første del af 1800-tallet, og det er bl.a. dette, man kan opleve på Bakkehuset i dag.

museet 9

 

Forfatterens værksted

Knud Lyne Rahbek var litteratur- og teaterkritiker, udgiver af tidsskrifter og forfatter til romaner, skuespil, skæmte- og drikkeviser samt faglitterære værker. I Bakkehuset kan man besøge hans værksted – arbejdsværelset, hvorfra det hele udsprang. Rummet er indrettet med hans gamle skrivebord og reoler. Da Rahbek selv huserede i rummet, var der fyldt med papirer og bogstakke overalt. Her herskede det kreative kaos, og Rahbek havde tilmed kanariefugle til at flyve frit rundt omkring. Fjerpen, blæk og papir var de vigtigste redskaber for forfatteren, og rummet har dengang været domineret af pennens karakteristiske skratten hen over papiret. Rahbek var en mand af oplysningstiden, og hans mål var livet igennem at udbrede viden og dannelse. Hans værker læses sjældent i dag, men i samtiden var han en vigtig smagsdommer, og hans rolle som netværksskaber fik stor betydning for forfattergenerationen efter ham.

Arbejdsvaerelse

museet 3